Liberal Alliance er klar til KV21

Efter en turbulent periode for LA i Greve Byråd, der endte med at LA’s medlem af byrådet blev løsgænger, er LA nu klar til kommunalvalget til 2021. ”Eller næsten”, forklarer formand Frederik Damgaard. ”Vi har nu de to første kandidater klar. Listen er åben endnu, jeg håber at vi kan tilføje 2-3 yderligere inden listen skal afleveres”, tilføjer formanden hemmelighedsfuldt.

Spidskandidaten er klar.

Det er såmænd formanden selv, der er spidskandidat, og dermed er det 3. gang Frederik Damgaard er opstillet, men første gang som spidskandidat. ”Det er 10 år siden vi stiftede Liberal Alliance Greve, men for mig er målet det samme. Jeg ønsker, at det er borgerne før systemet, jeg tror på borgerne, og jeg ønsker at kommunen skal blande sig mindre i vore liv – for vi kan godt selv”. Som nogle af de områder kommunen skal blande sig mindre i, nævner Frederik Damgaard, både børne- og unge-området og ældreområdet. ”Hvorfor skal byrådet bestemme en kostpolitik – det kan de enkelte børnehaver, skoler og plejehjem bedre selv finde ud af og hvorfor skal byrådet indføre en politik for brug af mobiltelefoner i skolerne, lad dog forældrebestyrelserne finde ud af, hvad der er bedst for den enkelte skole, for skolerne er forskellige, har forskellige udfordringer og har brug for forskellige løsninger – egne løsninger”.

Den øvrige liste

Pt. er det kun Susanne Juul Damgaard der er at finde på listen ud over spidskandidaten. Susanne Juul Damgaard har fokus på den aktive beskæftigelsesindsats (især jobcentrene), hvor der både kan spares mange penge og gives bedre service. ”Jobcentrene er ramt hårdt af dårlig lovgivning og meget detaljeret styring, det kan vi ikke ændre. Men fokus skal være på at få den ledige i rigtig beskæftigelse og samtidig hjælpe virksomhederne til at finde den arbejdskraft, de efterspørger. Inden for lovens rammer kan det gøres bedre.”.

Borgernes ret og pligt – og kommunens ditto

Frederik Damgaard understreger, at borgerne har retter og pligter, men det gælder også kommunen. ”Når borgerne får helt eller delvist medhold i mere end en tredjedel af klagesager på socialområdet, så har kommunen fejlet. Respekt for de borgere, der tager kampen op, men hvad med de borgere, der ikke har kræfter til at skulle kæmpe mod kommunen?” spørger Frederik Damgaard og tilføjer, at nok synes LA, at mange regler og love skal afskaffes, men så længe de er der, skal de overholdes. ”Og her har kommunen et særligt ansvar”, slutter Frederik Damgaard.

For yderligere information

Kontakt Frederik Damgaard på 20 731 781 eller frederikd10@gmail.com

Join the Conversation

3 Comments

Leave a comment

Skriv et svar til A WordPress Commenter Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *